KROPT er en eventorganisation, under Det Danske Spejderkorps, med engagerede unge mennesker, der har en passion for adventurespejd og projektledelse.
Vi arrangerer og afholder poster på spejderløb og events med fokus på individuel udvikling og udvikling af fællesskaber gennem udfordrende, innovative og adventureprægede aktiviteter. Vi har en vision om at nytænke adventurespejd og uddanne spejderledere til en mere kreativ tilgang til klassiske spejderfærdigheder.
Dertil er vi et stort fællesskab, hvor personlig udvikling, lederudvikling og projektplanlægning er i fokus. I KROPT ser vi fællesskabet som hjørnestenen i vores organisation – et sted, hvor venskaber opstår, idéer udvikles, og man får mulighed for at vokse både som individer og som en del af et større team. Vi værdsætter samarbejde på tværs af forskellige baggrunde og kompetencer, hvor alle bidrager til fælles mål og visioner.
KROPT startede som et projekt på Brejning Efterskole 16/17, men nu er vi klar til at byde flere af Danmarks spejdere på fede oplevelser med fart over feltet på kommende adventureløb.
